tirsdag den 20. marts 2012

Samlinger #1 - Viewmaster

Jeg er en samler med stort S!
Hele mit liv har jeg samlet på alt muligt. Det startede nok med et par arvede samlinger, som jeg var meget glad for, nemlig min søsters samlinger af Barbapappa og Smølfe figure, jeg havde en hel lille kuffertfuld (altså bare en af de små pap-kufferter), men alligevel og vi taler selvfølgelig helt originale figurer fra 70'erne, men ak, men mor forærede dem allesammen væk på et tidspunkt i min meget tidlige teenageår, sammen med min temmelig store samling pixibøger og min velduftende serie af viskelædere. Dengang var tabet ikke så stort, da mit hoved nok var fyldt af noget andet, men nu ville jeg da ønske at de hele lå trygt i en kasse på deres loft lige til at finde frem til min egen søn. 

Jeg havde selvfølgelig de samlinger alle små piger i firserne havde. Påklædningsdukker, glansbilleder (her kunne min farmor se fidusen og købte gerne nogle ark til mig), brevpapir, som vi byttede i helt stor stil i skolen, små ark af duftende papir, som også var i høj kurs i forhold til bytning i skolen.
Jeg havde også en lille samling af forskellige "kontorartikler" med to små figurer der hed Bobby og Kate, bla et viskelæder i form af en lyserød LP, et lille bitte plastic skab der indeholdte papir, blyant mm. Total overnuttet. Jeg elskede det.

Billedet er lånt her - mit skab var blåt
Selvfølgelig havde jeg en stor samling Barbie og Lego ( i hvert fald for en pige). Samt "Dyerne fra Bamseskoven (Fætter BR's udgave af Sylvanian Family) og ikke mindt My little Pony.

Kilde
Fra 9-10 års alderen samlede jeg også på "prøver", altså de der bitte små parfumeflasker og cremeposer man fik i div. dameblade og som Matas (dengang) slet ikke var bange for at dele ud af. Venner og bekendte tilføjede også hotelsæber i massevis til samlingen og min mormor tog hver mandag med færgen til Tyskland og købte her fine æsker med bittesmå fine flakoner med parfume. Faktisk var det helt utroligt hvad folk havde gemt af disse prøver, nogen af dem var helt sikkert tilbage fra 70'erne. Men også her kom min mor ind over og samlingen røg ud da den blev for ildelugtene og utæt. 

Siden begyndte jeg med en veninde at gå på loppemarked og der kom ret mange (meget) gamle bøger med hjem. Jeg forsøgte (forsøger måske stadig) at få en komplet samling af Stephen Kings bøger. Og som 16-17 årig var jeg lidt besat af Take That og der kom vel egentlig også en samling af div udklip, plakater, bøger, cd'er og film ud af det. Åh ja og Beverly Hills 90210 inde da...

Jeg ved da også godt at man ikke kan gemme på alt, men man kan da gøre et forsøg, så det hjalp da at flytte hjemmefra og væk fra min mors oprydningstrang. Flere af de nævnte samlinger lever endnu i vores skur og flere er kommet til og vokser endnu. Jeg er måske blevet mere bevidst om at det ikke skal fylde så meget og det gør den lille samling jeg vil vise frem i dag heller ikke. 

Det er egentlig først i sidste weekend at det blev til en samling. Jeg var nemlig i Bella centeret på loppemarked og købte min anden Viewmaster en fin sort ældre sag fra 50'erne i original æske og med div. brugsanvisninger og lister over de hjul man kunne få til. Egentlig var det kun meningen af jeg ville købe et par hjul til, men jeg kunne kun få lov til at købe et enkelt hvis jeg ikke købte en Viewer også, så det gjorde jeg og fik dermed i alt 6 hjul med også + en helt ny pakke med Den lille Havfrue. De andre hjul vil jeg tro er fra 50'erne el 60'erne, så det er lækre retro agtige billeder. Oprindeligt var viewmasteren ikke et legetøj, men ment for voksne bla. til at se turist attraktioner, ligesom vi andre nogen gange køber postkort med hjem, kunne man købe viewmaster hjul. Også milliæret har brugt som en måde til at identificere flymodeller med. Men siden er det bla Disney der nok står for de fleste "udgivelser".


 Paris
 New York
Det gamle Rom indeholder 3 hjul. Anne-Maries bryllup havde jeg i forvejen, den indeholder også 3 hjul.
Den lille Havfrue var som sagt uåbnet, men det blev den altså ikke ved med, vi måtte bare se de fine 3D billeder. 
Denne her æske har jeg haft siden ca 7 års alderen og det er min eneste anden Viewmaster, så der er plads til at samlingen kan vokse. Så hvis der er nogen der skulle lægge inden med hjul eller viewere de vil af med, er man meget velkommen til at kontakte mig.
 WOW mor det er jo i 3D!
For fedt!


Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...