lørdag den 19. maj 2012

Lego-mania del 1

Benjamins (og hans ven Mattis) Lego fødselsdagsfest var i går og det gik bare rigtig godt.
Der har været en del forberedelser op til og jeg må jo nok indrømme at det har være mindst lige så meget for min skyld som for drengenes. Jeg synes det har været fedt at have en grund til at gå lidt amok i et tema. Mattis mor og jeg fordelte opgaverne imellem os og jeg skulle derfor stå for gaveposer og kage.
Som jeg tidligere har skrevet om, så startede jeg jo med at lave lego farvekridt. Jeg havde på nettet fundet et sted hvor jeg ganske gratis kunne downloade og udprinte en masse fine Lego papirer, bla noget der egnede sig som indpakning til de små smarties æsker og karameller. Et andet sted fandt jeg den lille malebog også klar til print, jeg ændrede dog teksten på forsiden til dansk i stedet for engelsk. Det var supernemt at sy de små bøger sammen, ligeledes syede jeg også den lille pose med farvekridt sammen med et lable jeg selv havde lavet, det så næsten ikke hjemmelavet ud (hvis jeg skal sige det selv.)
I poserne var der også en slikkepind og en pose med en Lego-minifigur (jeg fik et godt tilbud i den lokale legetøjsbiks - hvor jeg også fik kassen til minifigurerne med, den passede lige til godteposerne.) Selve poserne er fra Tiger og legomanden der er på er endnu en fra det sæt jeg udprintede.



Jeg downloadede indpakningspapir og meget mere her.
Siden er et kig værd uanset tema, der er rigtig meget at vælge imellem og det er gratis!

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...