fredag den 13. januar 2012

Spøgelser og skøn luksus

Hvis man slet ikke bryder sig om gamle slotte, spøgelseshistorier eller lækker luksus, så skal man ikke læse videre....

Jeg har i denne uge været så heldig at være på konference på Dragsholm slot, et af Danmarks ældste af slagsen. Og sikke et par skønne dage vi havde. Rammerne var jo fantastiske og faktisk meget skønnere end forventet. Egentlig havde jeg troet at vi sikkert skole sove i en eller anden mere eller mindre ny og sjælløs tilbygning...

....men nej, nedenstående var mit værelse...helt alene...med rigtig prinsesse seng og tykke mure, guldvandhaner og fin udsigt til den gamle urtehave.


 (ville du tro på det hvis jeg sagde at der var flere der havde større værelser, med himmelseng og spa..?)

Udsigten og urtehaven
Når der ikke lige var oplæg, (eller når vi lige spiste den mest fantastiske mad jeg har fået i årvis) kunne vi frit bevæge os rundt på slottet. 
Jagtstuen
 Slottet har som sagt en meget lang historie og stammer tilbage fra 1215, det har både fungeret som bispesæde, luksusfængsel for prominente fanger, været besat af svenskerne som brændte alt møbler og andet træværk for at holde varmen i de strenge vintre under svenskerkrigene. Siden har det været bolig for div adelige og andre fine folk. Ja det har endda været kulisse til en Dirch Passer fil. Slottet har været så godt som en ruin, men er med tiden blevet bygget op og om af flere gange. Mens vi var der, var dr også håndværkere igang med at renoverer.

Kapellet 
 Slottet har også sit eget smukke kapel, hvor man kan blive gift, for derefter at holde fest på slottet...suk!
Havestuen

Men den rigtig "sjove" del er jo spøgelseshistorierne.
Gårdspladsen
Som jeg nævnte har der på Dragsholm siddet nogle prominente fanger, bla. Jarlen af Bothwell, som stammede fra Skotland. Han levede et turbulent liv og han endte, af kringlede veje, sine dage på Dragsholm og er siden blevet begravet i Fårevejle kirke. Læs mere om ham her. Men det siges dog at man nogen gange tidligt om morgenen kan høre ham ride igennem gården på slottet.

Der er også både en grå dame og en hvid dame. Den grå dame er stakkels Celestine Gyldenstjerne, som var datter af huset ( i 1600-tallet), hun skulle selvfølgelig giftes godt, men havde desværre forelsket sig i en staldknægt og blevet gravid. Den vanære kunne hendes forældre selvfølgelig ikke leve med. De fortalte venner og familie (og Celestine) at hun skulle på dannelsesrejse til England. Ved afskedfesten drak de hende fuld (i virkelighededen puttede de opium i hendes glas) og da gæsterne var gået hjem blev hun muret inde i et hulrum i væggen. De spredte senere den historie at hun var døde i det store udland. En af de stakkels kammertjenere der va med til udåden, kunne dog ikke holde den dårlige samvittighed ud og skrev hele historien i et brev, der senere er blevet fundet. I starten af 1900-tallet kom nogle håndværkere tilfældigt til at lave hul i væggen og dermed blev historien bekræftet. Den rigtig Celestine er blevet begravet på rigtig vis og har nu en ganske ægte stand-in. 
Celestine

 Og ja, det her billede er taget ca 5 meter fra mit værelse. Celestine er et lidt arrigt spøgelse, så man skal huske at hilse på hende, have medfølelse for hende og skåle med hende ved det første glas vin. Ellers hiver hun folk i ørerne, træder dem over træerne, stjæler småting og kan endda smadre vinduer. Hun er især interesseret i unge mænd.

Den hvide dame derimod er det søde spøgelse. Hun var engang stuepige på slottet. En dag opdagede oldfruen at hun stjal af sølvtøjet. Pigen tilstod og fortalte at det var for at forsørge sin fattige familie. Oldfruen fik medlidenhed med hende og gav hende derfor mere arbejde og mere i løn. Det har gjort hende så taknemmelig at hun nu spøger på Dragsholm, hun hjælper tjenerne med at lægge sølvtøjet lige når der dækkes bord og hvis hun synes rigtig godt om en så skubber hun stolen ind under en når man sætter sig.

Jeg kan varmt anbefale et ophold på Dragsholm, det er ikke billigt, men er alle pengene værd. Jeg ville gerne selv opleve det en sommerdag. Gå evt til deres hjemme side og se nogle skønne billeder.

Fik jeg i øvrigt nævnt at man får nogle helt vildt skønne plejeprodukter på værelset. De er specielt fremstillet til Dragsholm og har bla ingredienser fundet på stranden i nærheden. Bla. havtorn, som er et lille orange bær, det var i øvrigt også en gennemgående ingrediens i de fleste retter vi fik.



2 kommentarer:

Ibs sagde ...

Uh, det ser lækkert ud!

Jesper Pedersen sagde ...

Hej Janni,
Min Lego-kontakt har flere eksemplarer af serie 6 til 400 kroner, og han har også stadig både 2, 3, 4 og 5. Hvis det har ineresse kan du skrive til mig på jesperpmail @ gmail.com, så skal jeg give dig hans mail.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...