søndag den 20. maj 2012

Lego-mania del 2

Der skulle selvfølgelig være masser af kage til fødselsdagen, så jeg gik i gang allerede i tirsdags med at bage en rød kage, som skulle bruges til fyld i cakepops og legoklodskagerne. Onsdag lavede jeg første omgang klodser som blev blå. De er lavet af candymelts (hvide chokloladeknapper) som jeg farvede blå, et tip hvis man farver hvid chokolade: tilføj lidt palmin da chokoladen bliver temmelig tyk når man tilføjer farven. Jeg fyldte lidt chokolade i formen og bankede den mod bordet for at få luftboblerne ud. Derefter lagde jeg lidt rød kage ned i , som jeg i forvejen havde æltet sammen med frosting (færdig blandet fra Wilton), massen skal føles ca som marcipan og sluttede selvfølgelig af med et lag chokolade oven på, som også blev banket fri for luftbobler, efter ca 15 min i køleskab var klodserne lige til at trykke ud af formen. Torsdag blev det også til en omgang grønne klodser, efter samme fremgangsmåde. 

Jeg var helt sikker på at jeg ville kaste mig ud i at lave cakepops (for første gang), der skulle ligne de gule legohoveder. Jeg formede selve hovederne af den den røde kagemasse, dyppede den lille pind chokoladen og stak den ind i bunden af hovedet, den lille "dut" oven på hovedet er en smartie der også er klistret fast med chokolade, efter en tur i køleskabet blev de dyppet i den gule chokolade og da de var tørre, tegnede jeg ansigter på. Benjamin havde fundet lidt forskellige figurer jeg kunne få inspiration fra. Desuden var der også chokoladecupcakes med lidt frosting, krymmel og en lille legofigur af fondant, formet i samme for som jeg har lavet farvekridtene i (ja, den kan sagtens blive ren efter farvekridt), samt en lille caketopper lavet af et stykke sugerør og udprintede billeder herfra.

Det hele blev fredag sat frem på et "sølvfad". Cakepops'ene stak jeg ned i sølvpapirbeklædt oasis. Resten blev fordelt rundt omkring. Desuden var der også et lille bærger popcorn og cacao til alle. Faktisk var der også gulerodsstænger på bordet, men det tror jeg egentlig ikke der var nogen der lagde mærke til.
Den store bowle med klodser var del af en lille konkurrence vi havde lavet. Drengene skulle gætte hvor mange der var i og der var selvfølgelig en lille æske lego til den der gættede rigtig.

Set i bakspejlet, så det faktisk en smule makabert ud at legohovederne var røde inden i....:-)

5 kommentarer:

Line sagde ...

Hold nu op et arbejde det må have været i den lego produktion - men flot ser det ud :)

Pia (mum22boys) sagde ...

Wauw - en gennemført fødselsdag - kan du "lejes" ;o)

Janni sagde ...

Hej Line og Pia

Hvor er i søde. Det var rigtig sjovt at afprøve lidt nye kageteknikker og slet ikke så svært som jeg troede. Det er bare at kaste sig ud i det.

Lisa sagde ...

Hej Janni..
Faldt tilfældigt over din blog -og her skal jeg da blive hængende.
Jeg er fuldstændigt i chok over den fantastiske fødselsdag du har lavet for din søn...
Tror jeg skal stjæle lidt ideer
//Lisa

Janni sagde ...

Hej Lisa.

Mange tak, bliver da helt forlegen. Du stjæler bare alt det du vil!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...