Lad os starte med menneskebarnet!
Benjamin fik slået begge sine fortænder (meget) løse til spejder i tirsdags, i en venskabelig brydekamp. Han fik en anden drengs knæ lige ind på munden. Heldigvis var det mælketænder, men stadigvæk, AV. Onsdag fik vi skoletandlægen til at kigge på ham. Han gik selv derned og klarede helt alene at få trukket tre tænder ud. Hvor sej er han lige, mor var meget stolt! Den ene fortand røg, sammen med to tænder i undermunden, hvor de nye allerede var kommet op bagved. Den sidste fortand skal han selv med tiden hive ud. Jeg vil forskåne jeg for de nærbilleder af tandsættet, som vi har taget.
Nu til det mere hyggelige.
I dag er det en uge siden at vi hentede Karla, og det er gået rigtig godt. Hun har stadig små og store uheld indenfor, men det meste klares udendørs. Hun er temmelig mor-dårlig og vil helst sove i arm. Om natten sover hun dog i sin seng på gulvet ved siden af mig. De sidste par nætter har hun dog ikke helt kunne forstå hvor hun ikke skal ligge sammen med os i vores seng, og det er helt sikkert at hvis hun var større vill hun springe op til os. Så vi øver nu at hun skal falde i søvn uden at det foregår i menneske arme.
Dem der efterhånden har mødt hende, bliver alle overrasket over hvor lille hun faktisk er, det gjorde vi i øvrigt også selv. Derfor har jeg sat det nederste billede ind i collagen hvor man kan se hende ved siden af B. Hun vejer ca 1200g, så hun er jo kun et lille pus, men fræk som en slagterhund!